Dan Park

English
Pippi Langstrømpe og Dan Park har noget tilfælles: de er under censur

Det er ikke længere muligt at sætte Pippis mor, Astrid Lindgren, i fængsel, for hun er død. Det er den frække gadekunstner Dan Park ikke, så han sidder låst inde, fordi han har tegnet noget, som de professionelt krænkede ikke kan lide.
pippibild-jpg

Endnu et svensk klenodie er faldet for antiracismens øksehug: Et gardin med motiver fra bogen Pippi Langstrømpe i Sydhavet fra 1948 er blevet fjernet fra butikken i forlystelsesparken Astrid Lindgrens Verden efter protester på Facebook.

Presse, politi og anklagemyndighed overdænger ham med alskens beskyldninger om frygtelige forbrydelser, så som ”racisme” og ”hetz mod folkegruppe”. Sandheden er, at han er en frygtløs kunstner, der udstiller det officielle svenske hykleri og de såkaldte ”antiracister”, der har gjort det til en indbringende levevej at forfølge frisprogede skribenter og kunstnere.

Vi har efterhånden vænnet os til lidt af hvert fra de svenske magthavere, der med åbne øjne er ved at styrte det tidligere så fredelige, demokratiske og velstående Sverige i afgrunden.

Alligevel kom det bag på mange, da det svenske politi den 5. juli i en Gestapo-lignende aktion stormede Galleri Rönnquist & Rönnquist i Malmö, som havde fernissage på 29 værker af Dan Park. De beslaglagde ni af dem og arresterede kunstneren.

Retten har bestemt, at otte af de beslaglagte værker skal destrueres. Hvad der skal ske med det niende er foreløbig uvist.

Siden den 4. april er Dan Park tre gange blevet idømt fængsel og hans gallerist, Henrik Rönnquist, har fået en større bøde for at udstille hans kunst. Dan Park har ikke overfaldet nogen, ikke truet nogen og aldrig begået voldshandlinger. Han forbrydelse består i at have udnyttet sin kunstneriske ytringsfrihed til at pege på samfundsforhold, som magthaverne ikke ønsker belyst.

Da han tredje gang stod anklaget i Malmö Tingsret den 7. august, blev han ført ind i retslokalet i håndjern, der med en kæde var lænket til et bælte om hans liv. Offentligheden skulle have det indtryk, at Dan Park er en farlig morder og terrorist, og retten idømte ham derfor 6 måneders fængsel den 21. august.

Vi skal tilbage til Hitlers Tredje Rige og Sovjetunionen for at finde en lignende behandling af europæiske kunstnere.

Dan Park skal for enhver pris tvinges til tavshed. Hans billeder skal destrueres. Ingen må nogen sinde få dem at se. Og hvis han fortsætter med at lave ubekvem kunst – det som Hitlers propagandaminister Josef Goebbels kaldte ”entartete Kunst” – vil myndighederne sørge for, at han rådner op i fængslet.

Men nu vil Trykkefrihedsselskabets Bibliotek/The Free Speech Library sikre, at Dan Parks kunst aldrig bliver glemt. Se her hvordan du kan købe hans værker.

Men er han ikke racist? Forfølger han ikke nogle stakkels mennesker på grund af deres race eller etnicitet?

Aldeles ikke! Han er satiriker i den respektløse europæiske og vestlige tradition. Det er langt fra alle, der bryder sig om hans motivvalg og krasse streg, men så behøver de ikke se på hans billeder. De kan lade være med at købe dem, og de kan lade være med at besøge gallerier, der udstiller dem.

Kan han forstå, at nogen har følt sig krænket? Dispatch International har besøgt Dan Park i fængslet og spurgt.

Dan Park svarer. ”Nej! Jeg tror ikke et øjeblik på deres historier om hvor krænkede og kede af det de er blevet. Såvel Momodou Jallow som zigeunerparret Kaldaras [alle tre er afbildet på de beslaglagte billeder] er offentlige og stridbare personer med fuld adgang til alle medier. Deres udspil i retten er blot et spil for galleriet, der giver dem mere offerstatus og flere penge.”

Men hvad så med Yusupha Sallah, manden der blev mishandlet og næsten kastet ud fra en bro? Var det virkelig nødvendigt at bringe hans portræt på det billede, der viser tre sorte, der hænger i reb under en bro og med teksten ”Hang-on afrofobians”?

Dan Park: “Ja, det var nødvendigt. Det var jo ham det handlede om. Sagen var jo, at dette forfærdelige overfald blev betegnet som en racistisk hadeforbrydelse. Momodou Jallow gik øjeblikkeligt ud i medierne og fordømte hvide svenske racister, men så snart det kom frem, at det var kurdere der stod bag mishandlingen, forsvandt hele debatten. … Min plakat var et spark bagi de politisk korrekte og naturligvis ikke nogen opfordring til at lynche sorte. Det er komplet vanvittigt at tro noget sådant.”

Fra fængslet har Dan Park senere sendt os denne kommentar:

“Jeg funderede på spørgsmålet, hvad det er der driver Momodou Jallow og andre der siger, at de er krænkede og kræver censur af kunst, kultur, kager og slik.

Det er antagelig den følelse af magt de får ved at komme i medierne og ved at samfundet bøjer sig for deres krav om censur. Det seneste magtkick fik de, da Astrid Lindgrens Värld [en forlystelsespark i Vimmerby, Småland] standsede salget af et gardin med motiver fra Pippi Langstrømpe i Sydhavet efter censurkrav på de sociale medier.

Ja, det er jo enklere at kræve censur end at kæmpe mod virkelig racisme, eftersom staten og virksomhederne følger de krænkedes mindste vink af frygt for at blive kaldt racister.

Personligt synes jeg, at det er mere skræmmende, at ytringsfriheden bliver afviklet bid for bid.”